Anti-cellulite bodyskrub

Header KaffescrubHello ladies.

I dag skal vi tale lidt om min værste fjende! APPELSINHUD!

De irriterende buler på lår og baller, cellulitis aka appelsinhud, er nok for de fleste kvinder på top listen over hvad vi bryder os mindst om ved vores krop, og det er de færreste der helt kan undgå det.
Cellulitis ses ofte på lår og baller, men kan også forekomme på læggene, armene og maven. Kvinder er ofte dem der ofre for cellulitis. Det er fordi de kvindelige hormoner med alderen går ind og påvirker bindevævets struktur, så det bliver ujævnt og derfor ikke holder vores fedtlag stramt og glat. Når bindevævet er ujævnt popper fedtet ud igennem og de ses som buler på huden. Og når jeg siger fedt laget, er det ikke ens betydende med at det kun er kvinder med lidt ekstra på sidebenene der er ramt af det hadede appelsinhud, også de tynde supermodeller står for skud når Hr. Appelsinhud angriber.

Derudover siges det at dårlig blodcirkulation og ophobning af affaldsstoffer i fedtlaget, også er medvirkende årsager til cellulitis.
Hjæælp os, hvad kan vi gøre ved det?? Eksperterne siger desværre at man nok ikke kan komme problemet helt til livs, men man kan mindske bulerne og gøre huden mere spændstig.

Det vi kan gøre for at mindske bulerne, er at dyrke en masse motion, drikke rigeligt med vand for at rense ud i kroppen, spise sund og varieret kost, og glem endelig ikke at få rigeligt med antioxidanter. Derudover handler det om at få gang i blodcirkulationen og blodtilførselen til fedt laget. Her er det denne hjemmelavet kaffe skrub kommer ind i billedet!

Kaffe indeholder en masse antioxidanter, som er vigtig i kampen mod cellulitis, og som alle vi morgentrætte B-mennesker ved har kaffe også et højt koffeinindhold.

Koffein sætter gang i blodcirkulationen, samtidig med den strammer huden op.

I alle de førende anti-cellulitis produkter på markedet, er en af de væsentlige ingredienser koffein.

Sidst men ikke mindst, sætter selve det at skrubbe huden godt gang i blodcirkulationen.

 

Det skal du bruge:

Ingredienser

Kaffegrums – Som beskrevet ovenfor er kaffe helt genialt mod appelsinhud

Kokosolie – Kokosolie er super fugtgivende og blødgørende, rig på antioxidantet vitamin E, og så bliver kokosolie fast ved normal stuetemperatur, så det gør skrubben lettere at have med at gøre.

Rørsukker – Dette tilsættes for at øge skrubbe og eksforlieringseffekten.

Tom beholder – Dette er til opbevaring af skrubben. Brug eventuelt tupperware, et tomt syltetøjsglas, eller andet. Personligt kan jeg bedst lide plastikbeholdere til ting i badet, da jeg har lidt klodsede tendenser, der kun bliver forværret med våde fingre 😉

 

Ingredienser:

  • 1 dl kaffegrums (Brug “ubrugt” frisk kaffegrums for en mere grov skrub, og kaffegrums der er blevet brygget kaffe på, for en mere nænsom skrub)
  • 6 spsk. kokosolie
  • 3 spsk rørsukker

 

Fremgangsmåde:

Mixet

Afmål de tørre ingredienser og bland dem.

 

olien

Hvis kokosolie er hård og fast, varm den da i mikrooven eller i en gryde til den bliver blød og næsten flydende, men den skal ikke være for varm.

 

Blande sammen

Rør ingredienserne sammen.

 

Færdig scrub

Hæld dem i en tom beholder.

 

Brug derefter skrubben i badet, hvor den skrubbes i cirkulærer bevægelser på problemområderne, og derefter skyldes af.

Voila og vi byder de lækre stramme glatte stænger velkommen :)

Going Natural

 

Vi lever i en verden hvor vi desværre ikke har direkte kontrol over luftforurening og hvilke skadelige kemikalier vi indånder, men vi kan alle have helt kontrol over hvad vi indtager og smører vores krop ind i.

I gennemsnit indtager vi danskere ca. 10 kg tilsætningsstoffer årligt gennem vores kost. Det er der heldigvis meget fokus på i medierne, og mange er begyndt at gøre oprør mod dette, ved at indtage naturlige fødevare. Mange glemmer dog alle de produkter vi dagligt smører på vores krop og putter i vores hår.

Kroppen absorbere op til 60 % af hvad vi putter på huden og i håret. Med hvad vi danskere dagligt bruger af produkter i form af creme, shampoo, neglelak, hårspray, makeup osv., indtager vi nok omtrent ligeså mange kemikalier gennem huden via skønhedsprodukter, som vi gør fra fødevarer.

Personligt skræmmer det mig utroligt meget, især når jeg kigger tilbage på hvordan jeg siden mine tidlige teenage år, har været storelsker af skønhedsprodukter. Skønhedsprodukter med overvældende duft og farver, har altid været blandt mine favoritter, og har bestemt ikke brugt for lidt af det, man skulle jo helst kunne dufte sin creme, shampoo og parfume hele dagen!

Som barn var min mor ultra-hippie når det gjaldt kemikalier, jeg kan huske hvordan der derhjemme var strenge regler for hvad man måtte spise og hvad tøjet skulle vaskes i. Blandt andet var parfumeret vaskemiddel og skyllemiddel var en stort NO go, røde farvestoffer i maden og saftevand som Fun og Bonanza var strengt forbudt! Min mor gik meget op i vi ikke skulle indtage kemikalier og ikke ødelægge naturen med kemikalier.

Hele min barn- og ungdom syntes jeg min mor var en fuldstændig uretfærdig hippie, og så snart jeg var gammel nok til at tjene penge og købe mine egne ting, gik alle pengene til de elskede duftende farvestrålende skønhedsprodukter. Det blev kun endnu værre da jeg flyttede hjemmefra og selv kunne bestemme at mit tøj skulle vaskes i duftende skyllemiddel og jeg kunne drikke rød Fun saftevand dagen lang.

Jo ældre jeg blev, jo mere begyndte jeg at tænke over hvorfor det var så vigtig for min mor at begrænse kemikalie indtaget for os. Efter en masse informationssøgen, må jeg indrømme at min mors kamp mod kemikalierne er gået i arv, til min kamp mod kemakalierne!

Jeg er dog ikke blevet mindre afhængig af skønhedspleje og selvfølgelig bliver jeg stadig ekstremt fristet af produkter der lover silkeblødt hår, 10 år yngre hud og mange andre mirakler, men har fundet ud af der findes masser af gode og naturlige produkter som vil kan gøre det samme. Det er blevet mit mål at påføre min krop med så lidt kemikalier som muligt, og stadig se lækker ud, både indvendig og udvendig.